admin-ajaxI år har vi ikke så travlt i december. Det betyder, at vi har god tid til at hygge både med gæster og familie. Vores Kristine og Vibbes Jeannette er begge på barselsorlov med hhv Kira og Milo. Så de har jo også god tid ( mener vi). De blev tilkaldt til julepyntning til 1. søndag i advent. De to kusiner har glæde af hinanden, de to små får det helt sikkert også , og vi har selvfølgelig glæde af dem alle. Senere har alle børn og børnebørn været med til juledyrsbagning. Til vores adventsarrangement først i december havde vi fået fremstillet syv slags småkager, klöben og julekage. Juletræet står så fint i gårdspladsen, så vi har bestemt, at det bliver stående. Så finder vi et andet til Stalden, som vi kan pynte til vores Julehyggearrangement, som vi holder for venner og bekendte og til vores julegæster. Efterhånden er det blevet “faste” gæster. To familier, der på skift holder jul på Klægager. En anden, der afløser 2.juledag, og familiesammenkomster i Stalden. Også i nytåret kommer der en lille gruppe, som også fejrede nytår her sidste år. Så vi forfalder ikke til dovenskab. Og næste års kalender er også godt fyldt op allerede. Vi har endnu ikke planlagt nogle offentlige arrangementer. men hvis vi gør, vil de blive bekendtgjort på facebook, via mails til de, jeg har i mit højskolekartotek og her på hjemmesiden, som jeg først nu, er kommet rigtig igang med at arbejde på.

Vi vil hermed ønske alle Glædelig Jul og Godt Nytår