20 år som værtspar på Klægager, Den Gamle Digegreves Gård
Til alle jer som har været med til at gøre en drøm til virkelighed, og stadig holder den i live. Fra pensionisterne Ø 12. juni 2026
I juni 2006 bød vi de første gæster velkomne på vores nyåbnede B&B. På sønderjysk D&D (dyne og davre).
Forud var der gået tre år siden Christians far Niels – Den Gamle Digegreve – var død og efterlod stuehuset til Klægager tomt.
Og mange overvejelser og praktisk arbejde skulle til, før idé blev til virkelighed.
Rollen som medhjælpende hustru, mor til tre børn og aktiv i forskellige bestyrelser havde i 10 år fyldt min hverdag med gode oplevelser.
Nu så jeg en mulighed for at sætte mit præg på en ny hverdag.
Christian havde god hjælp i landbruget, børnene havde ikke brug for mig på samme måde og jeg trængte til en pause fra bestyrelsesposter.
Da Realdania i 2003 udskrev konkurrencen: ”Bevaringsværdige gårdejendomme – nye anvendelsesformer”, passede det som fod i hose til vores tanker om Klægagers fremtid:
- Vi havde et stort tomt stuehus til en bevaringsværdig slægtsgård
- En fantastisk beliggenhed, slægtens og egnens historie
- En idé til hvordan stuehuset kunne anvendes i fremtiden, til glæde for mange
Med hjælp fra en dygtig bekendt fik vi sendt et projekt til konkurrencen.
Vi blev ikke præmieret, men den sekundære gevinst var, at vi havde formuleret vores idé og havde mod på at gå i gang.
Den Gamle Digegreves Gård skulle afspejle noget særligt: gæsterne skulle straks ved ankomsten fornemme historiens vingesus og den hjemlige atmosfære, føle sig venligt taget imod og få lyst til at udforske stedet og omgivelserne.
Sådan blev det, og sådan er det stadig.
De første to år kunne jeg klare mig med en kalender i A4-størrelse og en Mayland kalender, hvis der skulle stå lidt ekstra. Og jeg kunne selv klare arbejdet.
Men stedet indbød til kulturoplevelser, så allerede i 2007 lyttede jeg til en god veninde, som foreslog Højskoledage på Klægager. Det drev vi med stor succes i nogle år, indtil vi fik for travlt med andre arrangementer.
Dog blev formidling af det særlige sønderjyske ved med at være et vigtigt omdrejningspunkt.
Projekt ”Marskens Muligheder” tager form
Allerede fra efteråret 2007 skete der noget som pustede liv i nye visioner:
- ”A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene Formaal” oprettede i samarbejde med Tønder Kommune og Kulturarv styrelsen Bevaringsfonden for Ballum Østerende og Ballum Vesterende
- I januar 2008 blev Vadehavet udpeget som nationalpark med effekt fra 2010
- Ordrebogen voksede og flere bestilte små sammenkomster og flere fortællinger
Vi gik i tænkeboks. Alt tydede på, at der fremover ville komme flere gæster indenfor vores målgruppe til vadehavsområdet.
Havde vi mod på og kræfter til at satse på en tilbageførsel af det oprindelige gårdanlæg på bekostning af vores griseproduktion?
Et KÆMPE sporskifte – og hårdt for en 6. generations marskbonde!
Beslutningen blev truffet og det blev starten på 6 år med formuleringer af tanker og projekter, ansøgninger, rådgivning, byggemøder, hjemtagning af tilbud og håndværkere til nedrivning og opbygning. Og somme tider tvivl, diskussioner og søvnløse nætter. Christian var første mand på pladsen til klargøring og sidste mand til oprydning. Vi skulle jo også passe på økonomien.
Det var hårde år, men der var milepæle undervejs, som viste os, at det var rigtigt. Som da vi i 2010 fik tilskud fra Realdania til indretning af STALDEN. Og da vi i 2011 kunne indvi Stalden og det nye storkøkken og for alvor begynde at tilbyde mad til gæster.
Nu var det kogekonen der kom på overarbejde. Det var som at begynde på en ny uddannelse, selv om jeg kom langt med husmoderfornuft og gode, gerne lokale, råvarer. Helst hjemmelavet mad og gerne sønderjyske retter.
Det blev nødvendigt at ansætte personale. Først hjalp søster Vibbe mig trofast i mange år. Kristine kom til og efterhånden flere dygtige piger, som vi selv udvalgte, eller som opsøgte os. Sikken luksus.
Og så var Christian blevet medhjælpende mand, hvor jeg før var medhjælpende hustru. Han var og er stadig vores værdsatte guide på ”Spor i Marsken” som stadig vækker begejstring.
At være leder var også noget jeg skulle lære, og der kom flere og flere administrative opgaver. Jeg var på flere kurser for iværksættere, og vi deltog begge i forskellige netværksprojekter.
I 2020 slog vi for første gang en stilling op som køkkenleder og havde det store held at finde den helt rigtige, som straks havde fornemmelsen for Klægagers Køkken og det lettede helt enormt. Efterhånden er flere kommet til og på hjemmesiden er Klægagers fantastiske stab præsenteret. At det er en familiedrevet virksomhed med rod i slægters værdier, håber vi stadig skinner igennem.
Der var stjernestunder med stjernekokke: Søren Gerricke, Brødrene Price og sæt pris på Danmark.
Udnævnelsen til Danmarks Smukkeste Bondegård i 2017. Uvurderlig reklame.
Busselskaber var og er en herlig målgruppe. Engagerede og nysgerrige mennesker; glade for god mad og fortællinger.
Festgæster mere tidskrævende, men utrolig taknemmelige, når alt går som forventet. Og lidt til.
Bonusoplevelser er vores speciale. Alle gæster skal helst opleve lidt mere end forventet.
B&B gæsterne er og bliver Klægagers kernekunder. De har en stor del af æren for udviklingen når de blev ambassadører, anbefalede os til venner og familie, fejrede deres mærkedage, foreslog Klægager som udflugtsmål til foreninger, menighedsråd osv.
Ringene breder sig stadig
Jeg tænker på Marskens Muligheder som en stor gryde, som hele tiden skal simre. Den bliver bare bedre og bedre jo mere vi putter i.
Mad selvfølgelig, fortællinger, naturoplevelser, god service, personalepleje, nye idéer og tiltag. For bare at nævne nogle muligheder.
Alt godt kan bruges så længe vi er tro mod vores koncept.
I 2022 – 20 år efter den spæde begyndelse – påbegyndte vi generationsskiftet med Jannik.
Det var en stor glæde, at han havde mod på at føre Klægager videre, og at Nanna, Mejse og Vibe bliver en del af det.
Vi får som pensionister stadig lov til at være med til at holde gryden i kog. Måske rører vi lidt for voldsomt i den af og til. Kommer for meget salt i eller en knivspids surt. Men altid masser af kærlighed.
Vi ønsker Klægager, dens folk og alle ambassadører den bedste fremtid.
Kærlig hilsen Ruth og Christian





































































































































































































