Der var engang…
I starten af 1800-tallet lå en gård i Forballum. På den boede et landmandspar, og deres 10 børn. Midterbarnet, Peter, skulle i sagens natur ikke overtage sine forældres gård, da han ikke var den ældste søn. Da Peter nåede den myndige alder, købte han derfor sin egen gård i Østerende Ballum. Det skulle vise sig at have endnu større betydning for Peters liv, end han først måtte have troet – her faldt han nemlig for naboens datter, Herle. Herles far, den gamle møller, Broder, sagde heldigvis god for vielsen af de unge mennesker, men på den ene betingelse, at Peter flyttede sin går 200 meter længere mod syd, op på gestranden (gest er et frisisk ord for ’’op på det tørre’’, randen er formen på gesten), hvor parret og gården ville være i sikkerhed for havet.
Det havde den unge bonde desværre ikke råd til, men heldigvis forbarmede mølleren sig, og besluttede sig for at skænke parret byggeriet i bryllupsgave. Byggeriet startede i 1857 – hvornår det stod færdigt, er uvist, men 2 år senere, til brylluppet i 1859, flyttede Peter og Herle ind.
Bygget af genbrug og historie
Gården Klægager blev hovedsageligt opført af genbrugsmaterialer. En stor del stammer fra Peters gamle gård, mens andre dele er hentet fra nedlagte gårde i området. Dertil kommer gammelt drivtømmer, som var skyllet i land, samt mursten fra det nærliggende renæssanceslot Trøjborg, der blev revet ned få år forinden.
Den firlængede gård er opført i vestslesvigsk/frisisk stil, hvilket blandt andet kan ses i højremskonstruktionen, der stadig er synlig både i den gamle lade og i den gamle stald. Stilen ses også i den overdækkede indgang, i det klassiske sadeltag og i murværket, som er bygget op med skiftevis en række løbere og en række kopper – en teknik, der både giver stabilitet og et karakteristisk udtryk.
I dag er Klægager registreret som bevaringsværdig.
Fra tyrekalve til tekander
Gården har gennem alle årene været i samme families eje. I de første fem generationer blev der drevet studedrift, men da 6. generation, Christian, overtog, ændrede det sig. Han etablerede en svineproduktion, som dog gradvist blev udfaset, da han og hans kone Ruth i 2006 åbnede et Bed & Breakfast.
Det nye erhverv voksede i takt med oprettelsen af Nationalpark Vadehavet i 2010, som tiltrak stadig flere turister til området. Snart var både svinestalde og siloer fortid. I stedet blev den gamle kostald og avlsladen renoveret og danner i dag rammen om festlige begivenheder og kulturelle arrangementer.
I dag videreføres gården af 7. generation, Jannik, som sammen med sin partner Nanna og deres to små døtre fører slægtens arv videre – i samme ånd, men med nye muligheder.
Den Gamle Digegreves Gård
I 1985 talte Christian og hans far om, hvad gården skulle kaldes, og de blev enige om navnet Klægager. Klægager er en sammensætning af de 2 ord Klæg, som er en lerholdig jord – dannet af marsken, og Ager der betyder mark. Da faren siden gik bort, opstod også det mere folkelige navn Den Gamle Digegreves Gård, som en hyldest til familiens historie og deres lange tilknytning til digelaget.
Kaldenavnet Den Gamle Digegreves Gård stammer fra, at flere af gårdens ejere gennem tiden har været formænd for digelaget – en rolle, der traditionelt har båret titlen digegreve.
Ordet digegreve har rødder i tysk kultur, hvor det var almindeligt at give titler. Den tyske betegnelse Deichgraf (digegreve) blev brugt om den person, der havde ansvaret for tilsynet med digerne. Dette ord blev i Danmark til digegreve. I området fra Ribe og nordpå kaldes det dog blot for formand, fordi man dér ikke har haft den samme traditionsbundne tilgang til titlerne.
Christians oldefars svoger var den første digegreve, og da han trådte tilbage, overtog Christians bedstefar posten – og senere blev det hans far, Niels, der havde titlen. Da Christian købte gården, kunne hans far dog ikke længere være digegreve, da det er et krav, at man er lodsejer (ejer af jord i digelagets område).
En præmieret gård
Klægager modtog sin første anerkendelse i 2014. Prisen blev uddelt af Tønder Kommune som en hyldest til Christian og Ruths modige beslutning om at skifte fra svineavl til at drive Bed & Breakfast og festlokaler. Med dette skifte introducerede de ikke blot et nyt erhverv, men åbnede også området op for besøgende udefra.
Et par år senere, i 2017, blev Klægager stemt ind som “Danmarks Smukkeste Bondegård” – noget, vi er både glade og taknemmelige for. Med 21 procent af stemmerne endte Klægager øverst blandt 15 fine gårde fra hele landet.
Det var Bygningskultur Danmark, der stod bag konkurrencen for at sætte fokus på de stråtækte gårdes charme og kulturhistoriske værdi. Mange af disse gamle gårde er truede og forsvinder langsomt fra landskabet, så det betyder meget for os at være med til at holde historien i live.
I 2025 modtager vi prisen ’’Danmarks Bedste B&B’’ – en konkurrence udstedt af OpdagDanmark, hvor gæster fra hele landet stemmer på deres favoritsteder. Prisen er en stor anerkendelse af vores dedikation til kvalitet, nærvær og den særlige oplevelse, vi ønsker at give hver eneste gæst. Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har fået, og stolte over at være blevet kåret som det bedste B&B i Danmark.
