Året rinder ud
2015 blev året, hvor køkkenet var til eksamen og bestod med glans.
Vi fik Laden indviet som festlokale med fem meget forskellige bryllupper. Derudover Bryllupskonference og Festivalevent.
Menu og det danske sommervejr udfordrede os, men alt lykkedes til alles tilfredshed takket være et forbilledligt samarbejde parterne imellem – incl Vorherre.
Vi har som sædvanligt haft mange gæster helt til sidst i oktober. Resten af året og ind i 2016 er der mange kursusforløb.
Det glæder os, at Klægager kan bruges, og det giver arbejde til pigerne. Vi har selv haft et enkelt arrangement i kulturugen, og vi har et 6.dec, hvor vi kan melde alt udsolgt.
Vi skal til at arbejde med en ny hjemmeside, så det bliver måske aller sidste nyt fra denne. Godt nytår til alle, som har besøgt os, og på gensyn til de, som har lyst til at komme til næste år