maj 25 2023

Hver dag noget nyt

April er ikke til at stole på – hver stund hun tager ny kjole på. Maj er yndig og frisk som en brud – Fuglene synger og bøgen springer ud.

Og ligesom forårsmånederne hver dag har skiftet mellem sol, storm, sommertemperatur med lyst til en dag på terrassen eller frost hvor huer og vanter er fundet frem, sådan går dagene også her på Klægager. Hver dag noget nyt i form af fester, møder, nye gæster til B&B eller højskoler på besøg til kaffebord.

Hu hej hvor det går

Sidste nyhedsbrev sluttede med marts måned og et par nyheder om hvad der lå i støbeskeen for april. Nu skriver vi lige straks juni og vi fatter ikke hvor tiden er blevet af, men vi ved og kan mærke, at der er løbet stærkt her på bakken.

Et hurtigt view over gæster i huset for april og maj fortæller at vi har budt ca. 2.100 gæster velkommen og det er uden vores B&B, som omtrent er fuldt booket. Ikke så sært at inventar i form af vandhaner, afløb, vaskemaskiner og vandvarmere har brug for en montør en gang imellem.

Men vi nyder travlheden og alt hvad den bringer med sig, når stedet skal holdes. Det være sig både indvendigt og udvendigt vedligehold. Daglig rengøring, vasketøj og rulle er faste opgaver, som alle tager del i.

Med støtte fra Landbrugets Kulturfond har vi investeret i en projekter og to store lærreder. Det er nu blevet sat op i Laden og kan bruges til diverse kulturarrangementer, fester, møder mm. Uanset vejr og vind rives gårdspladsen til hver en fest og have, højbede med urter og blomster er sommerklar.

Havemøblerne byder velkommen på terrasser og alt rullende køkkenmateriel har været til service på en smuk solrig majdag, og når vognparken skal rengøres, kan man ikke ønske sig en bedre udsigt. Og så er den mønjerøde maling frisket op på bygninger og vores genforeningssten er kommet ud under blodbøgen, som er sprunget ud.

Genforeningsstenen

Stenen er blevet fundet i forbindelse med, at Hans og Hansigne Lorenzens gård skulle sælges. Den var groet til i græs og havde ligget skjult i over 100 år. På stenen står der: “Gud gav os sejr i vor ret. Genforeningen 20. juni 1920”.

Før genforeningen i 1920 havde Christian Lorenzens oldeforældre Hans og Hansigne Lorenzen en ung mand boende. Han hed Jens Christensen og kom fra Sild. Han var gået under jorden på fastlandet for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig, og han havde derfor søgt tilflugt hos Hans og Hansigne Lorenzen.

Jens var meget kreativ og under sin tid på Lorenzens gård, fik han hugget denne smukke sten i forbindelse med genforeningen i 1920, hvor Christian den Tiende besøgte Hans og Hansignes gård.

Genforeningsstenen kom hjem til Klægager i 2019 og har fået en nøje udvalgt placering – nemlig ved den blodbøg, som familien Lorenzen modtog, da gården i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård.

Fakta: Genforeningssten

I Tønder Kommune er der efter Genforeningen i 1920 rejst 28 officielle genforeningssten. Dertil kommer en række private sten, der ikke er optaget i den bog, som lokalhistoriker Ingolf Haase, Møgeltønder, udgav i 2008.

Som et kuriosum er Møgeltønder det eneste sogn i Sønderjylland, hvor der er rejst hele tre genforeningssten. Der er – udover to private – tale om byens officielle sten på Sønderbyvej, der blev rejst i 1939. De øvrige 25 genforeningssten er rejst i den nuværende Tønder Kommune. I Ballum står den officielle genforeningssten i Husum Ballum.

De kongerigske enklaver

Og nu hvor vi er i det historiske humør, kan vi da lige nævne et enkelt arrangement her på Klægager, hvor vi den 12. april fik besøg af cirka 80 gæster.

Enhedsleder og museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen forsøgte at gøre os klogere på præcis hvilke områder, som var enklaver, hvordan de blev det, og hvordan det kunne fungere gennem århundrederne.

Sønderjyllands historie er indviklet og noget af det mærkeligste for moderne mennesker er historien om de kongerigske enklaver – dvs. spredte områder syd for Kongeåen som i århundreder ikke desto mindre var en del af selve Danmark og ikke af hertugdømmet.

Syd for den nuværende grænse hørte hele øen Amrum og dele af Før og Sild til enklaverne, mens resten fandtes i det vestlige Slesvig mellem Vidåen og Kongeåen. Ballum sogn var kongerigsk, men ellers var der talte om, at bestemte landsbyer eller bare bestemte gårde og huse hørte til Kongeriget, mens naboerne var under Slesvig.

I 1864 blev de fleste af enklaverne afstået til Østrig og Preussen sammen med resten af Slesvig. Ja det var indviklet, men det blev en god og lærerig aften med mange spændende spørgsmål efterfølgende.

Aftægtshuset

Det går stærkt fremad med det indvendige. Kloakering er færdig, der er lagt gulvvarme og støbt beton i hele huset. Næste store projekt er at få skiftet taget og det glæder vi os til.