Skip to content

Klægagers historie

Klægager før sorthvid luft

Klægager

Den gamle digegreves gård

I disse historiske rammer kan man falde til ro og fornemme eller fordybe sig i stedets og egnens historie og planlægge ture i den storslåede sønderjyske natur.

Klægager blev opført i 1857 i vestslesvigsk/frisisk stil og er en firlænget bevaringsværdig gård. Den har siden den blev bygget været i slægtens eje og nu i 7. generation.

I første halvdel af 1800-tallet lå der en lille gård ude i Forballum.

Gårdejerne var det man kalder ”driftige bønder”, så de havde tilsammen 10 børn. Nummer 5 i børnerækken var en søn, der i sagens nature ikke skulle overtage den fædrene gård, da han ikke var den ældste i flokken.

Da han nåede den myndige alder, flyttede han derfor til Østerende Ballum, hvor han købte en gammel gård og faldt for naboens datter, Herle, der var datter af den gamle møller Broder Thomsen Nicolaisen.

Det unge par fik af mølleren lov til at gifte sig med hinanden, på den betingelse at de skulle flytte den gamle gård 200 meter syd på, så den lå oppe på gestranden, da man så var i sikkerhed for havet.

2

Dette havde den unge bonde dog ikke råd til, så mølleren forbarmede sig og skænkede dem byggeriet i bryllupsgave. Og således blev gården Klægager til og stod færdig i 1857.

Klægager blev hovedsageligt bygget af genbrugte materialer såsom sten fra Trøjborg og andre nedlagte gårde og tømmer, der var skyllet op på land. Gården har været i samme familie eje siden, og fungerede som landbrug og studedrift i de næste 5 generationer, indtil den nuværende ejer Christian og Ruth overtog gården og opførte en stor svineproduktion.

I 2006, efter en gennemgående renovation af stuehuset, fik de modet til at åbne dørene for de første B&B-gæster. Siden har Klægager B&B vokset og i takt med denne vækst og indvielsen af Nationalpark Vadehavet i 2010, valgte Ruth og Christian at satse udelukkende på gæster frem for grise og gylle, og rev siloer, svinestalde og gylletanke ned og renoverede den gamle kostald og avlslade til festlokaler som i dag bliver flittigt brugt.

Navnet Klægager er sammensat af ordene Klæg, som er en lerholdig sandjord som kendetegner egnen, og Ager der betyder mark. Kaldenavnet Den Gamle Digegreves Gård kommer af at flere af gårdens ejere gennem tiden har været formand for digelaget hvor titlen som digegreve følger.

Danmarks smukkeste Bondegård

I 2010 søger Klægager Realdanias kampagne ”Genanvend Gården” og i 2011 var alle ansøgninger indsendt.

Arkitekterne, som står bag tegningerne til projektet, er Kræn Ole Birkkjær og Per Kruse. Projektet omfattede primært nyindretning af den gamle kostald, hvor der er blevet placeret et køkken og forsamlingslokale. Men udvendigt restaureringsarbejde, herunder nyt stråtag indgik også i planerne. Desuden indebar projektet at nyere tilbygninger og siloer, som ikke længere var i brug, blev fjernet. Restaureringen blev foretaget med stor respekt for den oprindelige stil.

I 2017 blev Klægager kåret som “Danmarks Smukkeste Bondegård”. Med 21 procent af stemmerne blev slægtsgården Klægager valgt som Danmarks Smukkeste Bondegård. Gården vandt blandt 15 kandidater over hele landet.

Det er organisationen Bygningskultur Danmark, der gennemførte konkurrencen for at sætte fokus på de stråtækte gårdes unikke bevaringsværdier samt det forhold, at der er tale om truede bygninger, der er ved at forsvinde fra Danmarkskortet.

Klægager forår

Jannik Lorenzen og 7. generation tager over

Jannik er meget allround i forhold til uddannelse og har bl.a. en 2-årig serviceøkonom-uddannelse i Esbjerg afsluttet med en bachelor og sluttelig en kandidat i 2022 med speciale om turisme Nationalpark Vadehav, som han efterfølgende har modtaget en Honours degree for.

Ruth og Christian Lorenzen ønsker at trappe lidt ned, og han har derfor været ejer af Klægager siden starten af 2022, hvor han overtog Klægager ved et generationsskifte.

Ruth og Christian er selvfølgelig stadig en meget vigtig del af Klægager og deltager i hverdagens gøremål.

Sammen med dem fortsætter slægtsgården som hidtil med det der kendetegner Klægager – Den gamle Digegreves Gård så godt:

Nemlig at kunne falde til ro i disse historiske rammer eller at fordybe sig i stedets og egnens historie og planlægge ture i den storslåede sønderjyske natur.

Jannik-paa-Klaegager