Oplev naturen helt tæt på og få fantastiske friluftsoplevelser. Om det er Nationalpark Vadehavets mange muligheder for ture og oplevelser, Sort Safari med rovfuglenes The Big Five eller Østerssafari, Sønderjysk Kanoudlejning og en tur på Brede Å sejlruten, er der nok at se på og at opleve.
Besøg Vadehavscentret og Naturcenter Tønnisgard med diverse udstillinger og ture eller tag et kig på Visit Rømø & Tønder eller Destination Sønderjylland og få det store overblik over de mange oplevelser der findes.
Mulighederne er mange og du kan læse meget mere om alle oplevelser herunder. Skulle du mangle overnatning, tilbyder vi Bed and Breakfast eller på godt synnejysk; Dyne og Davre.
God tur og rigtig god fornøjelse.
Nationalpark Vadehavet
Sort Safari
“Sort Sol” er Danmarks største naturfænomen og skabt hos Sort Safari. De har i over 10 år udviklet trendsættende naturarrangementer og tilbyder de originale ture.
Du får unikke naturoplevelser i selskab med deres professionelle og engagerede naturvejledere, der står klar til at byde alle velkommen på SAFARI – natur- og kulturoplevelser i verdensklasse.
Sønderjysk kanoudlejning
Fra Løgumkloster til marsken. En kanotur i Sønderjylland er en oplevelse, der tager dig med ud i den smukkeste Sønderjyske natur. Kanoturen kan være et familiearrangement, eller det kan være et arrangement med venner, kollegaer eller endda bare dig selv.
Vadehavscentret
Porten til UNESCO Verdensarv. Med mere end 1000 kvadratmeter udstilling, nye møde- og formidlingsfaciliteter, cafe og butik er VADEHAVSCENTRET et center af fremtiden for gæster fra hele verden. Der tilbydes arrangementer for skoler fra det regionale, nationale og internationale og danner rammer for erhvervsliv, der vil holde møde og have oplevelser i et anderledes miljø.
Naturcenter Tønnisgård
Familietur med sand mellem tæerne – havets bund. Sandtårne fra sandormen, smukke skaller, der glimter i solen, krabber, der skal fanges. En tur på havbunden med sand mellem tæerne for hele familien. Tønnisgård er en gammel kommandørgård fra Rømøs storhedstid. Den oprindelige del af bygningen går langt tilbage i historien.
Visit Rømø & Tønder
Gå på opdagelse på Rømø hvor Vesterhavet møder Nationalpark Vadehavet og enestående dansk natur spreder sig langs de Sønderjyske kyster. Naturen på Rømø er så mangfoldig, som den kan blive. Der er strande, skove, lyngmarker samt et Vesterhav der giver en fantastisk kulisse til denne naturlige skønhed.
Destination Sønderjylland
Der er mange måder at opleve Sønderjylland på. Hvad med et besøg på et af vores mange slotte eller en eftermiddag med krudt og kanoner? Du kan også tage en tur ud til Vadehavet og se Sort Sol eller på fjordsafari? Uanset om du rejser med hele familien, gode venner eller en, der er helt speciel, venter en verden af oplevelser og indtryk på jer i Sønderjylland.
Kunstrunden - Sydvestjylland
Hvert år i påsken.
Kunstrunden i Sydvestjylland er en lang række kunstnere, gallerier og museer, der åbner deres døre og viser kunst og kunsthåndværk.
Fra efteråret 2013 er Kunstrunden Sydvestjylland blevet en af Nationalpark Vadehavets samarbejdspartnere.